Positiv psykologi er et højaktuelt emne, som der vises stor interesse og respekt for i Danmark og i den store verden. Faktisk er det de seneste 3 år, det mest efterspurgte fag på Harvard Business School.
Positiv psykologi er en nyere videnskabelig retning inden for psykologien, som fokuserer på dét, som gør livet værd at leve. Tidligere har der indenfor psykologien været mest fokus på, hvordan vi kan hjælpe mennesker, som psykisk har det svært til at få det bedre. Positiv psykologi fokuserer istedet på, hvordan kan mennesker, som har det godt, få det endnu bedre.
Forskning viser at vi bliver gladere, mere effektive og vi lever faktisk også længere, hvis vi bruger de metoder og redskaber, som der er i positiv psykologi.
Marlene tager deltagerne med på en inspirerende tur ind i denne spændende verden. Hvordan kan du bruge positiv psykologi i din hverdag til at få mere glæde og overskud i dit liv? Hun giver masser af enkle værktøjer til, hvordan du kan bruge positiv psykologi i din hverdag.
Kurset er en blanding af oplæg, erfaringsudveksling og små øvelser. Der bliver lagt stor vægt på personlig involvering af deltagerne. Denne involvering sikrer indsigt og ejerskab.
Kurset kan blandt andet handle om:
- Hvad er positiv psykologi?
- Hvorfor skal vi bruge positiv psykologi?
- Hvilken betydning har positive følelsers, og hvordan kan du få flere af dem?
- Hvordan kan jeg forbedre mine relationer til andre?
- Hvad er forskellen på pessimisten og optimisten?
- Hvordan du kan fokusere og arbejde på at styrke dine karakterstyrker frem for primært at fokusere på dine svagheder?
- Hvad kan jeg konkret gøre for at praktiserer positiv psykologi i min hverdag?
- Hvad betyder flow for min arbejdsindsats?
- Hvordan kan jeg blive mere lykkelig?
- Hvad fokuserer jeg mest på, de ting der lykkes eller det der ikke fungerer?
- Emner kunne også være tilgivelse, taknemmelighed og perfektionisme
Ikke to arrangementer er ens. Vi tilrettelægger emnerne efter jeres ønsker og behov.
Varighed: Fra 1 times foredrag til 3 dags kursus. Du bestemmer varrigheden, og vi finder i fællesskab ud af, hvilke emner der skal arbejdes med.
Antal deltager: Min. 8 & max. 50 deltager.
Forberedelse: Det er vigtigt at for os at kurset giver relevans og udbytte for jer. Derfor holder vi også et indledende møde evt over telefonen, for at få viden om jeres virksomhed og forventninger til udbyttet af kurset. I samarbejde finder vi frem til de emner, som der skal arbejdes med på kurset.